TDC gør klar til kraftig mobiloprustning
I løbet af et års tid vil TDC, landets største telekoncern, have rullet et landsdækkende 4G-/LTE-mobilnet ud.
- Det er den hurtigste udrulning, der indtil videre er foretaget i Danmark, siger Peter Schleidt, koncerndirektør i TDC Operations, der også forklarer, at 3.500 mobilmaster skal skiftes, og 150 nye master skal sættes op.
I september indgik TDC en aftale med Huawei, verdens næststørste leverandør af teleudstyr, der overtager opgaven med at udbygge og vedligeholde TDCs mobilnet fra svenske Ericsson den 1. marts.